Boller med Frugt eller Grønt
-gode at gnave til et mellemmåltid!
Ingredienser
- 50 g gær
- ½ l vand
- ½ dl rapsolie
- 1 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 75 g solsikkekerner
- 150 havregryn
- ca. 550-600 g hvedemel
- Til "Barbieboller": 200 g rødbeder
- Til æbleboller: 2 æbler (ca 300 g)
Instruktioner
- Lun vandet til lillefingertemperatur og rør gæren ud heri.
- Tilsæt olie, sukker, salt, solsikkekerner og havregryn og rør rundt.
- Til Barbiebollerne kommes skrællede groftrevne rødbeder i.
- Til æblebollerne skyllede groftrevne æbler med skræl.
- Tilsæt herefter det meste af hvedemelet og rør grundigt med en grydeske.
- Tilsæt evt. mere hvedemel indtil dejen lige hænger sammen i en klump.
- Dejen skal være lidt klæbrig.
- Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse.
- Uden at slå dejen ned formes med 2 spiseskeer boller som sættes på bagepapir på en bageplade.
- Mens ovnen opvarmer till 200° efterhæver bollerne.
- Pensl med mælk og bag i ca 15.20 minutter til Barbiebollerne er rødgyldne eller æblebollerne er letgyldne.
- TIP:
- Rødbeder og æbler kan erstattes af andre grøntsager og frugter,
- f.eks pære, gulerod, persillerod. pastinak eller squash.