Pirogger med Fyld
I og for sig kan man bare tømme køleskabet for hvad man nu har og brug som fyld!
Ingredienser
- DEJEN:
- 15 g gær
- 1 dl lunken vand
- 1/2 spsk olie
- 1/2 tsk salt
- ca.3 1/2 dl durummel (eller hvedemel)
- Opløs gæren i vandet og tilsæt olie og salt
- Rør melet i lidt efter lidt.
- Hæld dejen ud på bordet og ælt grundigt.
- Stildejen til hævning i ca. 1/2 time, mens fydet forberedes.
- FYLD:
- 100 g hakket oksekød
- 1 lille porre
- 1/2 peberfrugt
- 1 spsk olivenolie
- 2 spsk tomatpurè
- oregano,salt, peber
Instruktioner
Gør alle grøntsagerne i stand og snit dem fint.
Svits dem i olie i en gryde, tilsæt oksekødet og lad det svitse med.
Kom tomatpurè og krydderier i, og tag gryden af varmen.
Del pirogdejen i ca 8 stykker og rul dem ud til en lille "pandekage".
Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Fordel fyldet på den halvdel af cirklen, og fold den tomme halvdel over , så der dannes en halvmåne.
Luk piroggen ved at trykke kanterne godt med en gaffel.
Pensl med sammenpisket æg og bag piroggerne ved 200° i ca 20 minutter til de er gyldne og sprøde.
TIP:
I og for sig kan man bare tømme køleskabet for hvad man nu har og brug som fyld!