Tilbage

Bombaykartofler

2 personer

Ingredienser

  • ½ kg kartofler
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. ingefær, revet
  • 1 grøn chili
  • 4 tomater
  • 1 spsk. sennepskorn (kan udelades)
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 1 tsk gurkemeje, stødt
  • 1 tsk koriander, stødt
  • 1 spsk. garam masala
  • 1 tsk salt og peber

Instruktioner

Skræl kartoflerne og skær dem i halve eller kvarte - kog dem i letsaltet vand i ca. 15 minutter, eller lige inden de er helt møre.
Snit løgene i skiver og lad dem svitse i nogle minutter i lidt olivenolie på panden...gerne lidt længere.

Tilsæt finthakket hvidløg, grøn chili (tilsæt efter sin egne behov!) og ingefær og svits videre i nogle minutter.

Tilsæt nu krydderierne og svits dem, indtil de begynder at dufte aromatiske - tilsæt herefter grofthakket friske tomater, sennepskorn og bouillon.

Lad det simre i 5-6 minutter, hvorefter du hælder de drænede kartofler på panden og vender det hele godt sammen - lad det simre videre i 8-10 minutter, indtil det meste af væsken er fordampet og kartoflerne er blandet helt sammen med de andre ingredienser.

Smag til med salt og peber undervejs og eventuelt flere krydderier.
Server rygende varmt som tilbehør eller vegetarisk måltid med godt brød til.