Tilbage

Mazarinkage m. chokolade og ganache

Ingredienser

  • Kagen:
  • 175 gram smør blødt smør
  • 100 gram sukker
  • 50 gram marcipan
  • 3 æg
  • 100 gram mørk chokolade
  • 75 gram kokosmel
  • 30 gram hvedemel
  • 1 nip salt
  • ------------------------
  • Hvid chokoladeganache:
  • 80 gram hvid chokolade
  • 50 gram fløde
  • 20 gram smør blødt

Instruktioner

Tænd ovnen på 180 grader.
Smør en tærteform eller lignende med lidt smør. Strø siderne med lidt sukker.

Kom blødt smør og sukker i en skål, og pisk det godt sammen med en el-pisker.
Smuldr marcipan i og pisk lidt mere.

Derefter piskes æggene i et ad gangen, så du får en luftig æggemasse med marcipan.

Smelt langsomt den mørke chokolade i en lille gryde.
Kom kokosmel, hvedemel, den smeltede chokolade og et nip salt ned til æggemassen, og vend dejen til din chokolade mazarinkage forsigtigt sammen. Brug gerne en dejskraber.
Bevar dejen så luftig som muligt.
Fordel forsigtigt dejen i formen og glat den ud.

Chokolade mazarinkage skal nu bages på næstnederste rille i ca. 30 minutter.
Mærk gerne om kagen er bagt, og giv den ellers fem minutter mere.
Den skal kun LIGE være bagt-ellers bliver den tør......
Tag mazarinkagen ud af ovnen, og lad den køle lidt af.

Hvid chokoladeganache:
Hak den hvide chokolade og kom den i en skål.
Varm fløden op til kogepunktet, og tag den af.
Lad den køle 5 minutter. Kom fløden ned til chokoladen og rør det ud. Rør derefter den bløde smør i.
Fordel den hvide chokolade ganache over mazarinkagen, og lad ganachen sætte sig.
Pynt evt. også med lidt chokoladespåner.