Tilbage
Håkonskager

Håkonskager

Ingredienser

  • 1 æggeblomme
  • 1 vaniljestang eller 1 tsk vanillesukker
  • 80 g flormelis
  • 200 g smør
  • 100 g marcipan
  • lidt fintrevet skal af en øko citron
  • 250 g hvedemel
  • ------------------------------------
  • Til kanterne
  • 1 æggehvide
  • 1 dl perlesukker

Instruktioner

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud.
Fordel dem i flormelis og kom alle ingredienserne til dejen i en foodprocessor og rør dem sammen ved lav hastighed. Det kan også gøres i en skål, så er det nemmest at rive marcipanen og skære smørret i små tern først.

Saml dejen i en god tyk rund stang, som sættes i køleskabet i mindst 2 timer

Pensl dejen med æggehvide hele vejen rundt og rul den godt i perlesukker.

Skær småkagerne ud i cirka 1/2 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade med god afstand mellem.

Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft i cirka 10 minutter.